Fotoudstilling for Vollsmose Kulturhus
September 2017
Fotoudstilling: Hvorfor? Hvorfor ikke!
Kan en kvinde være brandmand? Og kan en mand være dagplejer? Er det problematisk at være pige i esport? Vi går og tror, at Danmark er et foregangsland når det kommer til ligestilling på arbejdsmarkedet. Men sandheden er, at vi har et af de mest kønsopdelte uddannelses- og arbejdsmarkeder i hele Europa. Men der ER faktisk mennesker derude, der bryder med de stereotype opfattelser af, hvad mænd og kvinder kan og bør beskæftige sig med.
Udstillingen portrætterer ni mænd og kvinder, der alle bevæger sig indenfor kredse, der er domineret af det modsatte køn. Mød bl.a. dagplejeren Poul, der efter mange år i byggebranchen skiftede karriere og blev en af de få mandlige dagplejere i Danmark, eller trommeslageren Ihan, der måtte holde sit talent skjult for sine forældre, fordi det ikke var passende for en pige at spille trommer.
Målet med udstillingen er udfordre de stereotype opfattelser af hvilke uddannelser, jobs og fritidsinteresser der er passende for mænd og kvinder. Forhåbentlig vil udstillingen også kunne inspirere unge mennesker til selv at bestemme hvad de vil, synes og kan.
Et udvalg af billederne