top of page
Miss d 003 kopier.jpg

Miss Danmark 2023

Ansigter males på. Mellem skyer af hårspray er det som om at pigernes hår kun bliver længere og længere for hver gang stylisterne rører det. I de næste 14 timer hersker paradokset mellem almindelighed og overdådig skønhed. Før og under showet. Foran og bagved scenen. Det er sidst på sommeren. Finaledagen for skønhedskonkurrencen Miss Danmark 2023. Kulminationen på over et halvt års forberedelse for de 30 unge kvinder, der er tilbage i konkurrencen.

På mange måder er det som at træde ind i et rum af tidsløshed. Et rum, der virker upåvirket af kvindekamp og kulturopgør. Som var det blot en let vind, der har passeret udenfor den farvede bygning. Ubemærket - og så alligevel måske ikke.

Det er et univers, præcis som vi har set det før. Badetøjs runde, velgørenhed, makeupklædte ansigter, og langt glat hår. Det er glitter og glimmer og en koreografi, hvor der under generalprøven råbes ”power pose” gentagende gange.

Kvindefrigørelsen kan umiddelbar være svær at få øje i Cirkusbygningen den dag. Men spørger man de unge kvinder om deres motivation for at deltage i konkurrencen er årsagerne forskellige.

Usikkerhed og ønsket om personlig udvikling. En anden fortæller om behovet for at tage kontrollen over sin egen krop tilbage efter et seksuelt overgreb. Men det, der går igen, er glæden ved at få lov til at iklæde sig lange kjoler og makeup. Uden at blive set ned på. Uden at være “billig”.

Man kan nemt diskutere manglende diversitet og kropsidealer. Har de ikke haft, hvad der skulle til eller har de ikke meldt sig konkurrencen? Det ved jeg ikke.

Alligevel overraskes jeg over hvor stor diversitet i hudfarve og religiøs repræsentation der er blandt piger ne både på og bagved scenen.

Det er overfladisk. Men med vilje. Og det er vel egenligt også helt i orden?

bottom of page